Hvad er min bolig værd?

Overvejer du at sælge din bolig? Så kan det være en god idé at læse med her for nemt at skabe dig et overblik over de faktorer, som har indflydelse på din ejendoms værdi.

Boligekstra.dk er en gruppe eksperter der uforpligtende tilbyder at hjælper dig med at finde den rigtige pris på dit hus eller sommerhus. Vælg en af vores dygtige ejendomsmæglere, der har erfaring med hussalg i det område, hvor dit hus eller din fritidsbolig ligger.

Ret dine BBR-oplysninger

Buddene på salgspriser er baseret på en række offentlige databaser, som der regnes videre på.

Der kan dog være fejl i flere af databaserne, og derfor kan du ikke stole helt på oplysningerne. Samtidig skal du være opmærksom på, at du måske ikke kan sælge din bolig til så mange penge, hvis din bolig er i dårlig stand.

Om omvendt kan det gøre din bolig mere værd, hvis du fx har renoveret badeværelset eller fået nyt køkken. Den type af forbedringer er sjældent registreret nogle steder, og derfor kan databaserne ikke registrere det.

Du kan selv tjekke og rette evt. fejlagtige eller mangelfulde oplysninger i BBR. På OIS finder du bl.a. oplysninger fra BBR-registret og om de økonomiske forhold for boligen

Bolig ekstra Digital Ejendomsmægler
Landsbyen 9 Hørsholm

Det kan være svært at vurdere, hvor meget ens bolig egentlig er værd. Man synes jo for det meste selv, at man bor i kongerigets bedste, men det er nok nærmere affektionsværdien, som spiller ind her. Det er altid en god idé at have et billede af værdien af ens ejendom, og når man snakker bolig værdi er det specielt beliggenhed, som sætter dagsordenen.

Beliggenhed

Beliggenheden er en af de faktorer, som kan hive prisen i vejret eller trække den i bund, når man snakker bolig. Herunder er der flere faktorer, som trækker i enten den ene eller den anden retning. De ting, som specielt kan have en positiv indvirkning, er:

  • Placering
  • Efterspørgsel
  • Omgivelser

Hvorimod de ting, som især kan sænke prisen, er:

  • Generende støj
  • Lugt og forurening
  • ‘Ubehageligheder’

Disse punkter gennemgår vi nærmere i følgende afsnit.

Placering

Det område, som din bolig er placeret i, har stor betydning for prisen heraf. Dine naboer går for eksempel ind og spiller en væsentlig rolle i prissætningen, hvor man simpelthen kigger på deres sociale status. Har beboerne i området et højt uddannelsesniveau, vil lønniveauet typisk ligge herefter. Med en høj løncheck følger oftest også højere krav og flere ønsker til boligerne. Man kan altså groft sige, at jo flere penge dine naboer tjener, jo dyrere vil deres ejendomme sandsynligvis også være. Det har som regel en direkte indflydelse på de offentlige tilbud i området, da lønniveauet afgører, hvor mange skatteindtægter den enkelte kommune har.

Efterspørgsel

Nogle områder vil selvsagt være mere attraktive end andre. Her er det som regel job- og uddannelsesmuligheder samt transport hertil, der er i spil. Derfor ser man ofte, at de større byer som København og Århus er mere attraktive at bo i end småbyer, hvor der er begrænsede muligheder. De attraktive områder tiltrækker flere købere, og hvis ikke der er tilstrækkeligt med boliger, presser det prisen op. Den skarpe iagttager vil måske have observeret, at det er langt dyrere at bosætte sig i storbyerne, hvor mulighederne er mange, frem for områder hvor der er længere til uddannelse og erhverv.

Placeringen af din bolig har stor betydning for, hvor hurtigt du kan få den solgt. Ligger din ejendom i et uattraktivt område, vil liggetiden forøges, og du kan blive ramt af liggetids-pest. Læs mere om, hvad det kan betyde for dig lige her.

Omgivelser

Ikke kun dine naboer har betydning for prissættelsen af din bolig. Det betyder skam også meget, hvilke omgivelser din bolig er placeret i. Ligger din ejendom for eksempel fordelagtigt i forhold til muligheder og har havudsigt, estimerer man, at din boligs værdi kan op til fordobles. Selvom du måske stadig vil nyde godt af bølgerne tæt på, vil du dog ikke opleve samme prisstigning, hvis du bor i et mindre attraktivt område.

Generende støj

Hvis du derimod skifter havudsigten ud med en jernbane eller motorvej, oplever du modsat effekt. Støjniveauet herfra kan være med til at sænke prisen betydeligt på din bolig. Man vurderer at værdien af din bolig falder med 1,2% pr. decibel over 55. Det svarer til støjen fra en almindelig samtale, så du kan nok forstå, at der ikke er megen plads til larm fra trafik og lignende.

Lugt og forurening

Ligesom jernbaner og store veje kan være årsag til meget støj, kommer der oftest også dårlig lugt og forurening med i puljen. Det hjælper ikke ligefrem på situationen. Hertil kommer sig for eksempel boliger beliggende tæt på store elmaster eller vindmøller. Udover at de ikke er videre charmerende at se på, mistænkes de også for at være kræftfremkaldende. Denne slags forurening trækker selvsagt prisen ned. Vindmøllerne har desuden en lavfrekvent støj, som for nogle vil være ubetydelig, mens det for andre er uacceptabelt.

Andre ‘ubehageligheder’

Ydermere er der andre faktorer, som kan gøre sig gældende i købernes overvejelser. EDC har tidligere spurgt sine købere, hvad de helst vil undgå at bo tæt på. Her var det fængsler, som lå øverst på listen over ting, som folk nødigst vil bo tæt på. Dette og lignende faktorer siges at have den halve effekt på prisen, men det er sværere at beregne præcist, da det variere fra køber til køber, hvor meget de bliver påvirket af disse forhold.

Det lokale kvadratmeter gennemsnit

Udover beliggenheden har specielt den gennemsnitlige pris pr. kvadratmeter for området stor betydning for, hvor meget din bolig nok er værd. Med udgangspunkt i denne kan du nemt gange prisen med antal kvadratmeter i din bolig og herefter tage højde for ovenstående punkter. Man siger eksempelvis at boliger, som ligger indenfor 100 meter af en kirke, i gennemsnit er 2000 kr. mindre værd i kvadratmeterpris pga. støjen herfra. Med en god idé om hvad din bolig er værd, er du nu bedre rustet til at sælge din bolig uden om ejendomsmægleren. Det er slet ikke så skræmmende, som det lyder, og du kan få gode tips og tricks til at blive en kompetent BoligEkstra hvis du følger

Greater Copenhagen